Danmark står lige nu med en kæmpe mulighed. En mulighed for at skabe et grønnere land med renere drikkevand, bedre liv på landet og plads til langt mere natur. Og en mulighed for at dyrke mad til flere på mindre plads og fremtidssikre landbruget.
En grundlæggende omstilling af landbruget er den måske største win-win i den grønne omstilling. Og den er uomgængelig.
Landbruget vil uden yderligere tiltag udgøre omkring halvdelen af Danmarks udledninger i 2030 og er årsag til massive natur- og miljøudfordringer. Derfor er landbruget med rette blevet valgkampens store grønne tema.
Hvis noget land i verden skal vise vejen til en grøn omstilling af landbruget, så er det Danmark. Men det kræver, at vi handler nu. Når vi efter valget skal aftale omstillingen af landbruget, må det derfor ske ud fra tre principper:
Det første princip er, at landbruget skal levere reduktioner her og nu. Reduktioner i landbruget skal sikre, at Danmark som minimum når 54 procent reduktion i 2025, svarende til overliggeren på det klimamål vi har fastsat på 50-54 procent i 2025. Vi skal droppe ideen om, at vi kan nøjes med at reducere Danmarks samlede udledninger med 50 procent i 2025.
Det andet princip er, at det er forureneren, som betaler. Det kan ikke passe, at industrien og almindelige danskere skal betale en klimaafgift, mens landbruget slipper. Så længe det er tilfældet, er det os alle, der betaler for landbrugets forurening.
Det sidste princip er, at landbruget i fremtiden skal fylde mindre, dyrke mindre foder til færre dyr, og i stedet dyrke mere mad direkte til mennesker. Vi skal genopfinde dansk landbrug i en grønnere retning. Det er en fælles opgave, som kræver politisk vilje og investeringer, så et mere plantebaseret landbrug kan sikre, at Danmark kan brødføde flere mennesker, frigøre plads til natur og biodiversitet og tackle Danmarks største klimaudfordring.
Vi står foran et skelsættende valg. Et valg mellem et grønnere land eller en fortsat degradering af vores fælles natur.
Desværre vælger alt for mange partier at frede landbruget helt, som det er i dag. Det gør vi ikke. Landbruget skal have en fremtid i Danmark. Vi høster, som vi sår.
Mai Villadsen, Sofie Carsten Nielsen, Pia Olsen Dyhr og Franciska Rosenkilde er henholdsvis politisk ordfører for Enhedslisten, politisk leder for De Radikale, formand for SF og politisk leder i Alternativet.
Nu skal i bare have overbevist Mette Frederiksen om det samme. Klø på.
forureneren skal betale.
Nu mangler vi bare at landbruget kommer i gang med at betale af på den samfundsgæld, de har hobet op de sidste 30 - 50 år, hvor jorden, drikkevandet og fødevarerne er blevet forgiftet med alskens møg.
- de vælger vel at gå konkurs og rekonstruere, så gælden forsvinder
Der skal investeres i omlægning af landbruget.
Det er et af de mest subsidierede erhverv med mindst betydning for eksport og arbejdspladser - det er nærmest falsk varebetegnelse af kalde dem selvstændige.
Det var en fiks manøvre, da Landbrugets interesseorganisation slog sig sammen med fødevareforarbejdningen, og blev en magtfuld interesseorganisation, der sidder tungt på flere ministerier og politiske partier.
Så kan de nu tale om hvor mange arbejdspladser der vil forsvinde, når produktionen omlægges. Hvor mange er reelt ansat i de højt automatiserede dyreproduktioner?
Fantasier til at forestille sig at disse arbejdspladser/mennesker kunne lave noget andet er på et meget lavt niveau - og der er tydeligvis ingen interesse i at medvirke eller bidrage med noget som helst.
de venter på teknologiske qvickfix, som andre skal finansiere og udvikle.
Ingen sans for samfundsansvar - kun egen interesse
Hej Anders Bentsen
Jeg kan godt følge dig i noget af det, du skriver. Men det er altså hensigten at forbrugerne skal betale prisen for CO2-afgiften. Ellers giver den ingen mening.
Merudgifterne kunne forbrugerne slippe for, hvis de jvf. dine beregninger bare fulgte de officielle kostråde. De kommer så her:
"Mælk og ost.
Svarer til Normalkosten for voksne, dvs. ¼ - ½ liter mælkeprodukt dagligt i form af magre mælkeprodukter som skummet-, mini- og kærnemælk, samt syrnede mælkeprodukter af samme type."
I virkeligheden har børn over 2 år sædvanlig vi sikke brug for mælk, men særligt europæerne har en genvariant, der gør os i stand til at få gavn af mælkeprodukter. Men vi klarer os altså udmærket uden, hvis vi får en alsidig og lødig kost.
Jeg tror såmænd gerne, at Arla hæver prisen med 3 kr. hver gang landmanden hæver hæver prisen med en krone. Jeg har dog aldrig forstået hvorfor, fordi Arlas produktionsomkostninger vist må er de samme uanset forhøjelse af afregningsprisen til landmanden.. Dog med undtagen af kapitalomkostninger til prisforhøjelsen. Men lån til kapital har jo i en lang periode været næsten gratis.
Vi kan såmænd godt inddrage tilladelsen til husdyrhold nogle steder, således som du foreslår. Desværre ville det give samfundet en kæmperegning, og vi får vist rigeligt at gøre med at betaler regningen for forbuddet mod pesticider i vandindvindingsområder og til kompenstion ved inddragelse af lavbundsjorde.
Det virkelige problem - som jeg ser det, - er, at vi ikke har teknologien på plads til for alvor at mindske metanudslippet. Så er vi tilbage til hvor vi vist har været før - nemlig at vi mangler de 15 år, som vi er blevet forsinket med. Metan-udslippet står for en tredjedel af den 100-årige effekt af landbrugets udslip af drivhusgasser. I parentes bemærket er det rablende nonsens - som de 4 forfattere påstår, at landbruget står
for så stor en del af selve udslippet. Det er effekten,vi taler om, og det er noget helt andet. Men det er min sædvanlige fintfølelse m.h.t. at bruge CO2 og CO2-ækvivalener, så nok om det.
Den anden tredjedel af landbrugets klimabelastning er udslippet af CO2, som følge af den måde, som vi dyrker jord og skov på. Udtagning af lavtliggende landbrugsjorder kan hjælpe lidt på det, men det koster, og er besværligt at administrere. Man lad os da komme i gang.
Den sidste tredjedel af landbruges belastning med drivhusgasser kommer af den lille mængde lattergas, som opstår fordi vi gøder jorden - og det er uanset om vi bruger kunstgødning eller animalsk gødning. Det er en stærk drivhusgas og derfor vokser belastningen til den sidste tredjedel af landbrugets klimabelastning.
Det er kompliceret og svært at gøre noget ved. Og så skal vi lige huske, at verden fra slutfirserne har brugt væsentlig mere kunstgødning end før. Det er såmænd en af årsagerne til, at vi stadig kan brødføde verdens befolkning. Hvis vi gøder mindre, så skal vi bruge mere areal, og areal er et knaphedsgode.
Hej Anders Bentsen
Tak for din omhu med et seriøst svar. Du har sikkert ret i, at nogle politikere, siger, at en CO2-afgift ikke bare må ryge videre til forbrugerne. Meningen er vist, at provenuet skal tilbage til landbruget via forskning i metan-reducerende tiltag, og så har landbruget" selvfølgelig" ikke behov for at sætte prisen op, når de ikke udleder så meget metan.
Det er en bogholderlogik, som ikke rigtigt holder I hvert fald ikke på kort sigt. Derfor vil en CO2 afgift koste landbruget penge, og det kommer forbrugerne til at betale. Den eneste løsning jeg kan se flere penge til de mindst bemidlede børnefamiliers "grønne check".
Hvad angår de daglige mælkeindtag, så har børn over 2 år ingen gavn af at drikke mere end ½ liter mælk dagligt. Snarere kan der være ulemper. Der er såmænd ingen grund til at spise morgenmad med vand på. En mængde med størrelse med en gammeldags 25 cl. sodavand må vist være rigeligt til morgenmadsprodukterne. Så er der endnu 25 cl. til et glas mælk dagligt.
Voksne har overhovedet ikke brug for mælk, hvis de får en bare nogenlunde lødig kost og drikker almindeligt postevand. Og hvis de dagligt spiser en multivitam-og mineralpille, så får de rigeligt med kalk og de vitaminer, der er i mælk. Kostrådene vedr. mælk er vist kun relevante for dem, der ikke spiser de omtale piller. Og det gør en meget stor del af den danske befolkning.
Plantebaserede mælkeerstatninger er ikke særligt gode, når det drejer sig om det ernæringsmæssige. Og slet ikke havremælk, der er forholdsvis vitamin-og mineralfattigt. Har man brug for mælk i kaffen, er havremælk efter min mening betydeligt mere velsmagende en almindelig mælk
Alt i alt så ser mine prisudregninger lidt anderledes ud end dine. Og så vil jeg anbefale mini- eller letmælk i stedet for sødmælk.