FN forventer historisk fald i kødforbruget

En ny rapport fra FN's fødevareorgan, Food Outlook, tegner et dystert billede for de danske kødproducenter.
Foto: STR/AFP / AFP
Foto: STR/AFP / AFP

For andet år i træk står verdens samlede kødproduktion til at falde i 2020 – samlet vil produktionen falde med 1,7 pct. til 333 mio. ton.

Sådan lyder vurderingen i den seneste prognose fra FN's fødevareorgan, Food Outlook, ifølge Dansk Handelsblad.

Det sker samtidig med, at det globale kødforbrug forventes at falde med 2,8 pct. pr. indbygger i løbet af året.

Ifølge mediet lægger organisationen vægt på, at særligt coronaepidemien har lagt en dæmper på privatforbruget globalt – herunder kød – alt imens nedlukningen af restauranter har påvirket forbrugernes forbrugsvaner, når de endelig indfinder sig ved de hvide duge.

Derudover peger organisationen særligt på plantebølgen samt en faldende tillid blandt kinesiske forbrugere til animalske fødevarer som bidragende til udviklingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også