Nabo til svinefarm har gået til behandling i flere år: - De kan ikke finde ud af, hvad jeg fejler

Denne artikel blev første gang udgivet 6. oktober.

Den 23. oktober er artiklen blevet præciseret.

TV2 Nyhederne bragte i dagene 6. til 8. oktober 2019 en række indslag og artikler om mulige helbredsrisici ved at være nabo til store svinebesætninger. Dækningen tog blandt andet afsæt i forskning, som har vist, at beboere nær store svinebesætninger i bl.a. Holland oftere end andre lider af en række forskellige sygdomme.

Det blev i TV 2’s dækning oplyst, at der slet ikke findes dansk forskning på området, hvilket imidlertid ikke er fuldt dækkende, da der findes beslægtede danske studier. Metodisk kan de dog ikke sammenlignes med f.eks. undersøgelserne fra Holland – og de slår alene fast, at der er behov for mere forskning for at konkludere, om der også her i landet er en sammenhæng mellem naboskab til store svineproduktioner og sygdom.

Tidligere fremgik det af artiklen, at ’luften fra stalden og den gylle, der bliver spredt på marken indeholder en lang række giftstoffer’. Formuleringen ’en lang række skadelige stoffer’ er mere korrekt, hvorfor det er ændret i artiklen.

Tina Abrahamsen har lidt af en voldsom hoste, der har varet i snart to år.

Når det er allerværst, føles det, som om nogen klemmer på hendes luftrør - og så kaster hun op, forklarer hun.

Siden hosten begyndte, har hun gået i behandling på lungeambulatoriet i Horsens for at blive klogere på, hvad den skyldes.

- De kan jo høre, jeg hoster, men de kan ikke finde, at der er noget galt. De mener, der måske kan være tale om astma i de små luftveje, men de kan ikke påvise det. De har også haft et kamera nede i lungerne, det viste heller ikke noget, siger Tina Abrahamsen, der til daglig arbejder som selvstændig bogholder.

Hun fortæller, at hun aldrig har røget, og at hun igennem de seneste to år har været igennem en lang række forskelige undersøgelser blandt andet af hjertet.

Men hverken lægerne eller hun selv har altså fundet et entydigt svar på hosten, men Tina Abrahamsen har en mistanke om, at årsagen skal findes hos hendes nabo.

"Jeg kan jo ikke bevise noget som helst"

På den anden side af marken fra Tina Abrahamsens hus ligger en svineproduktion, der årligt producerer 16.000 slagtesvin og 28.000 smågrise.

Siden 2001 er produktionen blevet udvidet to gange, og lige nu er endnu en udvidelse i høring hos Skanderborg Kommune.

Luften fra stalden og den gylle, der bliver opbevaret og spredt på markerne, indeholder en lang række skadelige stoffer, og det er de stoffer, som Tina Abrahamsen nu mistænker for at påvirke hendes luftveje.

- Jeg kan jo ikke bevise noget som helst, men jeg tror, at den stigning, der har været i ammoniakken heromkring, har noget med det at gøre. Efter den sidste udvidelse derovre... Det er faktisk der, at mine problemer for alvor er startet op, siger Tina Abrahamsen.

Forsker: Vi har forsøgt at råbe op

Selvom Danmark er et af de lande i verden med den største svineproduktion målt på indbyggertal, så findes der ingen dansk forskning i, om det har sundhedsmæssige konsekvenser for dem, der ligesom Tina Abrahamsen bor tæt på produktionerne.

Vi kan jo ikke bevise det, hvordan skal vi kunne gøre det, når de ikke kan finde ud af, hvad vi fejler?

Tina Abrahamsen, nabo til svineproduktion ved Skanderborg

Og det undrer professor i miljø- og arbejdsmedicin Torben Sigsgaard, at det aldrig er blevet undersøgt herhjemme.

- Vi har forsøgt at råbe vagt i gevær for nogle år siden, fordi vi kunne se de der tilstande i vores nabolande, men man har ikke ønsket at lave forskningen i Danmark, ikke endnu i hvert fald, siger Torben Sigsgaard, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Udenlandsk forskning viser sammenhæng

I både Holland, Tyskland og USA findes studier, der dokumenterer, at der kan være helbredsmæssige konsekvenser forbundet med at bo tæt på en stor landbrugsproduktion.

De mest almene og veldokumenterede symptomer er hovedpine, hoste, øget træthed og stress.

Om man ligefrem får sygdomme af at være nabo til en svineproduktion, kommer forskningen ikke med et svar på.

De hollandske studier peger på, at der overordnet er en lavere forekomst af folk med astma, allergi og lungesygdomme på landet i forhold til i byerne.

Til gengæld viser deres studier også, at personer, der i forvejen lider af luftvejssygdomme, såsom astma eller KOL, vil opleve forværringer i deres sygdom, hvis de bor tæt på en storproduktion.

Anden nabo har også problemer

Netop det har Tina Abrahamsens nabo oplevet. Henrik Brøsted har boet ved siden af den samme gård i over 25 år. I den tid er gården flere gange blevet udvidet.

I 2017 fik han konstateret nedsat lungefunktion og holdt op med at ryge og begyndte behandling med flere forskellige former for astmamedicin.

Men ifølge hans journal fra sygehuset i Horsens har han ikke oplevet, at det har hjulpet ham, og hans lungefunktion er fortsat nedsat til omkring 70 procent.

- De kan ikke forklare, hvorfor der ikke sker noget fremskridt. Og jeg kan jo heller ikke vide det. Men jeg kan ikke lade være at tænke, at der jo er meget ammoniak og andet i luften herude. Når man ofte nærmest ikke kan være her på grund af lugten, kan man jo ikke andet end at tænke, om det har noget med det at gøre, siger Henrik Brødsted.

Følsomme lunger

Torben Sigsgaard mener heller ikke, at det er usandsynligt, at Tina Abrahamsens og Henrik Brødsteds symptomer skyldes, at de er naboer til en stor svineproduktion.

- Hvis man har en kronisk luftvejslidelse, så er ens lunger meget følsomme for alt muligt. Og derfor også for udledninger fra landbruget. På den måde er det sandsynligt, at de har ret i deres antagelse om, at det skyldes landbruget, siger Torben Sigsgaard, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Men i Holland bor befolkningen tættere på svineproduktionerne, og ofte ligger der også flere produktioner inden for en mindre radius. Så er det overhovedet rimeligt at bruge resultaterne i en dansk kontekst?

- Vi har jo også folk, der bor tæt på landbruget i Danmark, så det kan vi godt sammenligne os med, selvom der ikke er så mange mennesker, siger Torben Sigsgaard.

Landmand: Vi overholder loven

Ejeren af den svineproduktion, som Tina Abrahamsen bor tæt på, vil ikke anfægte naboernes følelse af, at hans produktion giver dem symptomer.

Men han har svært ved at forestille sig, at det er sådan, det hænger sammen, lyder det, da TV 2 får fat i ham over telefonen.

- Jeg ved bare, at jeg selv har gået i stalden i mange år, og det har jeg ikke taget skade af. Det kan jo godt være, ligesom når nogen kan tåle at ryge og andre ikke kan, så det kan man ikke vide. Det kan jeg ikke svare på, siger Karl Ole Jokumsen, der ikke vil stille op til interview, blandt andet fordi sagen om en udvidelse netop nu er i høring.

Han understreger også, at han og hans produktion lever op til alle de krav, der stilles i lovgivningen. Herunder også kravet om mængden af ammoniakudledning.

- Vi har luftrenser på, altså både for ammoniak og luft, så derfor kan jeg jo ikke se, at vi gør andet end det, vi er blevet pålagt. Så er det jo loven, der skal laves om, siger Karl Ole Jokumsen.

Har ikke planer om at flytte

Tina Abrahamsen kan, som hun selv siger, heller ikke dokumentere, at hendes hoste skyldes naboproduktionen. Og der er altså ikke foretaget dansk forskning, som kan be- eller afkræfte hendes frygt for, at hun bliver syg af naboens udledninger.

Alligevel frygter hun, at det vil blive værre, hvis en tredje udvidelse af naboproduktionen går igennem.

Hvorfor flytter I egentlig ikke bare?

- Vi er faktisk rigtig glade for at bo her i vores hus, og det er nok heller ikke så nemt at sælge med sådan en industri i baghaven. Og hvis udvidelsen går igennem, vil vi ikke kunne sælge, det er vi helt overbevist om, siger Tina Abrahamsen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Landbrug & Fødevarer, som ikke ønsker at stille op til interview.

Landbrug & Fødevarer ønsker først at kommentere sagen, når og hvis danske myndigheder får påvist, at situationen i Holland er at sammenligne med danske forhold, oplyser organisationen.